_______________________________________________________________________________________________
Plejehjemmet Ingeborggården
Ældreområdets komplekse sygeplejeopgaver
Du har erfaring inden for ældreområdet og med at løse komplekse sygeplejeopgaver, som kan være hyppige og uforudsigelige. Du har endvidere erfaring med demente samt palliationsforløb.
Det forventes, at du selvstændigt kan udføre, planlægge og lede sygeplejen inden for ældreplejen.
Som person er du positiv og imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem positiv dialog og samarbejde.
Du vil komme til at have et tæt samarbejde med vores faglige udviklingssygeplejerske, husets 7 sygeplejersker samt øvrige plejepersonale.
Indflydelse og udvikling af kvalifikationer
Du ønsker at have indflydelse i den daglige planlægning samt have tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i huset.
Du ønsker endvidere at udvikle dine kvalifikationer og kompetencer både fagligt, personligt og socialt.
Forandrings – og udviklingsparat
Dagene på Ingeborggården ligner ikke hinanden, så du må være forandrings- og udviklingsparat samt en medspiller i vores forbedringskultur.
Vi er et hus med engagerede medarbejdere, der brænder for arbejdet med ældre. Vi arbejder ud fra fælles værdier, som respekt, ansvarlighed, omsorg, udvikling, samarbejde og kvalitet.
Faglighed til værdi for beboerne
Vi tilbyder en arbejdsplads, der har fokus på udvikling, trivsel og kvalitet, og vi lægger vægt på, at det daglige arbejde tilrettelægges med høj faglighed, så det giver værdi for beboerne.
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge og ønskes besat snarest.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ingelise Henriksen på tlf. 38 77 79 09 eller forstander Pia Morilla på tlf. 38 71 37 00.
Ansøgning og CV sendes som vedhæftede filer til Ingeborggården på mail:
Ansøgningsfrist: Søndag den 11. oktober 2015
Der bliver løbende indkaldt til samtale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og forhandling.
Du kan læse mere om plejehjemmet Ingeborggården på vores hjemmeside www.ingeborggaarden.dk
____________________________________________________________________________________________
Om os
Ingeborggården er en selvejende institution beliggende på Frederiksberg. Rehabilitering- og Aktivitetscentret modtager ca. 50 dagtilbudsbrugere hver dag samtidig med, at der tilbydes træning og aktiviteter for 156 beboere.
Vi arbejder i tråd med Frederiksberg kommunes ældrepolitik om, at ældre kan og vil selv, og at ældre skal have et liv med høj livskvalitet og aktivitet hver dag længst muligt.
Rehabilitering- og Aktivitetscentrets opgave er, at tilbyde et tværfagligt tilbud, der indbefatter træning, aktiviteter, ernæring, socialt samvær, pleje og omsorg. Vi arbejder også med træning og aktiviteter ude hos den enkelte plejehjemsbeboer, så ressourcerne kommer tæt på dem, der har mest behov.
Ved ansættelse kræver Frederiksberg Kommune, at der forevises straffeattest.

Hjemmesiden bruger cookies
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.